smyg

substantiv

1. smug, krog, niche, fordybning

Jag brukar sitta i fönstersmygen och sola mig

Jeg plejer at sidde i vinduesnichen og sole mig, tage solbad

2. gærdesmutte (fugl m.m.)

3. smig, en ikke-retvinklet samling mellem to kanter eller flader, redskab af træ eller metal til måling af skæve vinkler (matematik, algebra, geometri)

Sammensatte udtryk:

smyglyssna; smygläsa; smygplocka

lytte, læse, stjæle i smug

Særlige udtryk:

I smyg

I hemmelighed, uden at det mærkes